Vind billetter til sommersæson i Tivoli 2018

0

Den 24. marts tager Tivoli hul på sommersæsonen, som varer til og med den 23. september.

Tivoli har som en nyhed etableret en lille jubilæumshave placeret mellem to restauranter i Tivoli, som en lille oase tiltænkt fx børnefamilier. En ny forlystelse med navnet ”Tik Tak” ser også dagens lys, som især vovehalse med hang til at blive rundtossede kan forlyste sig i. Læg dertil masser af koncerter både udendørs på Plænen og i Koncertsalen samt forestillinger i Glassalen.

Jubilæumsparade starter den 1. maj
I anledning af 175 års-jubilæet bliver der dagligt en parade, der går gennem Tivoli med temaet: ”Hele verden mødes i Tivoli”. Optoget bliver mere end 100 meter langt med 30 performere og Tivoli-figurer som Pjerrot og Tivoli-Garden. Musikken til paraden er komponeret af Bent Fabricius-Bjerre. Paraden får premiere den 1. maj og kan opleves hver dag undtagen fredag.

Du kan læse mere om Tivoli på Tivolis hjemmeside.

Vind billetter
Det er ikke hver dag, at nogen kan fejre et 175 års jubilæum, og derfor er Tivoli både stolte og lidt forårskåde. Det kommer Dansk Handicap Forbund til gode, da Tivoli har sponsoreret nogle fine præmier til læserne.

1. præmie: 4 entrébilletter og 4 turpas til Tivoli i sommersæsonen

2. En kørestolsbillet og en ledsagebillet til årets sommershow ”Mor og Far sidder i Grøften” til lørdag den 26. maj kl. 19.30

3. præmie: 5 entrébilletter til Tivoli i sommersæson

For at vinde skal du svare på et quizspørgsmål:

Hvad hedder årets sommershow?

1) Mormor i ballongyngen

2) Mor og Far sidder i Grøften.

3) Farfar tager gas på kontrollørerne.

Meget vigtigt!
Skriv K-billet, hvis du er kørestolsbruger, da billetterne til ”Mor og Far sidder i Grøften” ikke kan ombyttes. 2. præmien er derfor kun relevant at vinde for en kørestolsbruger.

Send det rigtige svar samt navn, adresse og telefonnummer senest onsdag den 4. april 2018 kl. 12.00 til redaktør Bente Rødsgaard, e-mail bente@danskhandicapforbund.dk.

Vinderne findes ved lodtrækning blandt de indkomne svar. Vinderne får direkte besked, men offentliggøres også på hjemmesiden.

DEL I DIT NETVÆRK

SKREVET AF

SKRIV EN KOMMENTAR

Vi bruger cookies. Når du klikker videre, accepterer du automatisk vores cookie- og privatlivspolitik. » Læs mere her
OK