Listen to “Ung – med et handicap” on Spreaker.
”Ung – med et handicap ” – Ungdomskredsen går i luften med ny podcastserie
Hvordan er det at være ung med et handicap? Hvordan er det at studere med et handicap? Hvordan er det med job og karriere? Hvordan er det at have børn, når man har et handicap? Hvordan er det med fritid, dating, kærester, sport og seksualitet?
I ”Ung – med et handicap” møder du unge mennesker med et handicap, som fortæller om deres egne oplevelser og erfaringer med forskellige spørgsmål. Spørgsmål, som du sikkert selv tumler med i din hverdag. Vært Kasper Bergstrøm tager snakken, og det er ikke kedeligt.
”Ung – med et handicap” er skabt af Ungdomskredsen i samarbejde med Berg-Streaming. Podcastserien er bare en af mange aktiviteter, som er sat i søen for markere, at Ungdomskredsen i 2022 kan fejre sit 50-års jubilæum. Året igennem kan du derfor glæde dig til 12 nye afsnit om, hvordan det er at være ung – med et handicap.
””
I sjette episode dykker to af Ungdomskredsens medlemmer sammen med vært Kasper Bergstrøm ned i emnet sex og seksualitet, når man er ung med et handicap. I seriens sjette episode, som du kan høre i playeren øverst på siden, møder du Ann-Katrine (AK) og Tilde, som fortæller om deres forhold til seksualitet og oplevelser med og holdninger til bl.a. sex, dating, nærvær, lyst og intimitet – også når man har hjælper eller på anden måde har behov for noget hjælp.
“Ung – med et handicap” er produceret i samarbejde med Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Jascha Fonden og kan også høres på bl.a. Spotify, Apple Podcast og Google Podcast.