Foto: Kristian Kristensen / www.fotovaerk.dk
Nu er den her – igen! Den nye UK-kalender er ude! Du har måske allerede på Facebook eller i vores blad læst om dengang, vi skulle finde modeller til den, men nu kan vi endelig præsentere, at UK’s 2019-kalender er klar til dig!
Kalenderen koster 110 kr., og der er 1 online samt 1 fysisk mulighed for at anskaffe sig kalenderen. Du kan købe den online via DHF’s webshop på: https://dhf.danskhandicapforbund.dk/shop/product.php?id_product=269 (bemærk at der ved denne metode bliver pålagt fragt), eller du kan købe den fysisk i Taastrup på DHF’s hovedkontor i åbningstiden (mandag-torsdag 10-15 og fredag 10-13 – de foretrækker betaling med Mobile Pay). Hvis du er interesseret i kalenderen, kan du evt. også få fat i os ved at skrive en besked til Ungdomskredsens Facebook-side.
Til de af jer der endnu ikke ved det, portrætterer kalenderen nogle af UK’s mandlige medlemmer lettere afklædte i forskellige outfits. Idéen bag kalenderen er gennem de forskellige kroppe dels at vise den mangfoldighed og forskellighed, der er i UK, og dels at sætte fokus på og støtte op om kropspositivismen ved at skabe opmærksomhed omkring forskellige kroppe og forskellige funktionsnedsættelser. Nogle af jer husker måske 2018-kalenderen, og nu er det så mændenes tur!
Køb kalenderen og få noget pænt at se på igennem hele 2019, samtidig med at du støtter et godt formål. Du kan både købe den til dig selv, men den er også en alletiders julegaveidé. Pengene går til Ungdomskredsen, så vi fortsat kan lave fede, underholdende og spændende arrangementer for dig, så man kan på en måde sige, at pengene går ligeså meget til dig som til os!